fbpx
  • Gazelle 7 år i træk
  • Elitehåndværker 4.5/5
Erhverv

Sådan undgår du flisepest

Sådan undgår du flisepest

Hvad er flisepest?

Flisepest skyldes en lav-art, der har fundet grobund i flisernes algebelægning og i revnerne mellem fliserne. Det giver en kedelig belægning på fliserne, der tilmed bliver glat at gå på, når det regner. Men ligesom flisernes algebelægning, kan flisepest fjernes med en nænsom rensning med specialværktøjer. Ved efterfølgende at imprægnere fliserne, vanskeliggøres fremtidige angreb af alger og flisepest.

Flisepest trives ligesom algebevoksninger bedst på skyggefulde steder. Så har du en flisesti eller -terrasse på nordsiden af dit hus eller ligger fliserne i skygge fra høj, tæt bevoksning og træer, er der stor risiko for, at der begynder at udvikle sig flisepest.

Flisepest skyldes, at en af de cirka 900 forskellige lav-arter fra lichener-familien, har fundet grobund i flisernes algebelægning eller henter næring op gennem revnerne eller langs kanten af fliserne. Belægningen udvikler sig til blomsterlignende udvækster på fliserne. De ses i alle mulige farver lige fra gul og grøn til sort eller hvidlig. Det giver fliserne en grim overflade, der ikke er køn at se på, og som holder på fugten. Derved øges risikoen for, at der opstår frostskader eller at fliserne bliver ujævne at gå på. Altså nøjagtigt de samme gener, som algebelægninger giver. Problemet er bare, at flisepesten er større. Så derfor opstår generne hurtigere end de gør ved algebelægninger.

Sådan behandles flisepest

Flisepest kan behandles på flere måder, alt efter hvor angrebet fliserne er blevet. Er der tale om et mildt angreb, vil en almindelig algebehandling oftest løse problemet.

​Men er bevoksningen kraftigere, skal der oftest foretages en decideret afrensning af fliserne.
Rensningen er dog ikke nok, da flisepestens rødder i langt de fleste tilfælde vil være trængt ned i mellemrummet mellem fliserne. Derfor bør en manuel afrensning altid følges op med en algebehandling, der også virker på rødderne mellem og omkring fliserne.

Sådan beskytter du fliserne effektivt mod flisepest

Efter afrensning af flisepest og alger, er det en rigtig god ide at få imprægneret fliserne med et særligt nanoteknologisk middel, der danner en vandafvisende hinde på oversiden af flisearealet. Derved sikres det, at regnvand, dug og anden fugt ikke trænger ned i fliserne, og at al fugt enten ledes bort eller nemmere kan fordampe, fordi det ikke har mulighed for at sive ned i underlaget.
Derved mindskes mulighederne for, at algerne finder grobund på fliserne, så de kan holde på fugten. Det betyder samtidig, at der ikke dannes så meget algebelægning, at lichener-lavet kan begynde at gro og danne ny flisepest. Så ved at imprægnere fliserne efter endt fliserensning og efterfølgende algebehandling, sikrer du dig effektivt mod, at der dannes ny algebelægning og flisepest.

​Sådan skal du ikke forsøge at fjerne flisepest

Døjer du med flisepest, har du sikkert allerede forsøgt en masse af de mest almindelige råd, der cirkulerer på nettet. De hjælper ikke, selv om de måske kan mindske flisepesten kortvarigt.

Så lad være med at forsøge at fjerne flisepest med en højtryksrenser, eller bruge eddike eller kaustisk soda til at bekæmpe alger og flisepest med. Henvend dig i stedet til en fagmand, der kan afrense og imprægnere fliserne.
Hvad er flisepest?

Flisepest er en lav, som kan sætte sig på alle overflade. Fliser, natursten, træ og lignende. Flisepest er kendt som de små hvide pletter på fliserne.

Hvorfor er flisepest svært at undgå?

Fordi vi har fået et renere miljø med mindre svovludledning. De kom for alvor frem omkring 2007-2010, hvor Nanostone startede. I dag ses de næsten i alle haver som har fliser.

Hvordan forhindre jeg flisepest?

Det gør du ved at imprægnere flisen, så den modtager mindre vand. Ved at mindske vand, så får du mindre algeangreb. Alger kommer typisk over vinteren og efter lidt tid, så springer flisepest frem, som arbejde som en symbiose på alger. Derved sagt, holder du algerne nede, så får du ikke flisepest. Flisepest kan ligge hen efter en rens i lang tid uden næring. Så snart den får næring, så blomstrer den frem igen. Derfor er det vigtigt at desinficere efter en mekanisk fliserens.

Hvordan fjerner jeg flisepest?

Det kan du gøre ved en mekanisk fliserens. Sørg for at det er en professionel med mange års erfaring, da flisepest også kan fjernes med små maskiner. Problemet med de små maskiner er, at de har et højt tryk ift. vandmængde og yder høj skade på dine fliser. Så selvom resultatet kan synes pænt, så vil dine fliser blive meget åbne og mere modtagelige for angreb.